Lande og tidszoner i Asien

Asien er verdens største kontinent og spænder over et voldsomt tidsinterval, fra Mellemøsten i vest til Stillehavskysten i øst. Rejser hertil går næsten altid østpå, og det er den retning, der giver den hårdeste jetlag, fordi kroppen har sværere ved at fremskynde sit døgn end at forlænge det.

En vigtig ting adskiller Asien fra Europa: så godt som ingen asiatiske lande bruger sommertid. Israel er den markante undtagelse mod vest. Til gengæld er der mange skæve offsets. Indien kører på UTC+5:30, Iran på UTC+3:30, Nepal på UTC+5:45 og Myanmar på UTC+6:30 — alle halve eller kvarte timer forskudt. Kina, der geografisk spænder over fem tidszoner, bruger én fælles zone på UTC+8 for hele landet.

For en dansker ligger Asien typisk mellem cirka 4½ og 9 timer foran vores tid, afhængigt af land og årstid. Fordi de fleste asiatiske lande ikke rykker uret, er det udelukkende Danmarks eget skift mellem sommer- og vintertid, der ændrer forskellen hen over året. Planlægger du et opkald til Tokyo, Mumbai eller Bangkok, er det klogest at ramme den tidlige danske formiddag, hvor der stadig er en del af arbejdsdagen tilbage i Asien.